Lidt for mange udfordringer undervejs, inden smagens peak-punkter endelig træder ind.

Fincas Valdemacuco Crianza 2014, Ribera del Duero, Spanien

 

Når vi taler hæderkronede klassiske spanske vinområder som Rioja og Ribera del Duero, så taler vi også gerne mørke og stort krydrede vine. Det finder vi også i denne Fincas Vademacuco Crianza, der har en kraftfuld stil med markante gardiner.

 

Duften er ligeså fuld af power som smagen og det generelle udtryk, og i slutningen er der solide tanniner, der markerer sig gevaldigt, når de bider fra sig og varer ved til langt ind i eftersmagen.

 

Her bløder de efterhånden op og slutter med et mere afrundet og imødekommende udtryk med et twist af lakrids-aftryk, men der er altså lidt for mange udfordringer undervejs, inden smagens peak-punkter endelig træder ind.

 

Kr. 129,-

Decato Vine

 

******