Intens og vild Old Orchards

Bellingham The Old Orchards 2017

Sydafrika | Paarl
Hvidvin | Chenin Blanc
Normalpris kr. 109,75 | Set til kr. 89,75
★★★★★★ | 85p | Skjold Burne

 

Chenin Blanc er blandt de druesorter, der har en mere fremtrædende position i Sydafrika, end den har i de fleste vinlande. I Bellinghams Old Orchards-variant er det en vin, der næsten har et Riesling-agtigt præg over sig i sin markante aroma og sin cremede stil i munden. Smagen er ret vild og intens, og man skal være parat til en oplevelse af den slags, hvor man tænker ‘hvad sker der lige her’, hvis man skal forelske sig i denne vin. Den har en fed bund, en markant smag, rigtig meget syre – og i det hele taget enormt meget af det hele. Også lidt for meget efter min smag, men det er jo op til den enkelte, for det er godt skruet sammen.

You may also like...