Klassisk Lambrusco giver forårsvarsel

Klassisk Lambrusco giver forårsvarsel

Righi Lambrusco Grasparossa di Castelvetro

Italien | Emilia-Romagna
Bobler | Grasparossa
Normalpris kr. 79,75 | Set til kr. 59,75
★★★★★★ | Skjold Burne

 

Først og fremmest er Lambrusco meget andet – og langt mere – end de gamle 80’er og 90’er-klassikeres lyserøde bobler, der gik sin sejrsgang i de danske supermarkeder. Dernæst er Lambrusco en vin, der slet ikke er som andre. For den ‘ægte’ Lambrusco er lavet på rødvinsdruer, der får lov at give en masse farve fra sig, og den har derfor en dyb rød farve bag sine små lette Frizzante-bobler. Righi har begået en rigtig klassiker indenfor genren med denne Grasparossa di Castelvetro, der har en vis kirsebærsmag med både bitterhed og sødme, men som er godt afstemt i sin umiddelbare og let tilgængelige frugtige stil. Alkoholprocenten er på 8, hvilket også er ganske klassisk for en Lambrusco, og denne er er fin og ganske rar variant, der godt må være en forsmag på alt det gode, foråret og sommeren forhåbentlig vil kunne give os. Sammen eller hver for sig.

Fik du læst...