En lidt krads omgang med en del skarpe krydderier, der står i kontrast til det bløde og solbrændte.

Guindalera Crianza 2011,Calvente, Andalusien, Spanien

 

Vi er i det sydspanske Andalusien, hvor temperamenterne stiger ligeså hastigt som formiddagstemperaturen. Også i vinene, som eksempelvis i denne Crianza fra Calvente.

 

Det er en lidt krads omgang med en del skarpe krydderier, der står i kontrast til de bløde og solvarme vine, vi plejer at opleve fra disse områder. Og det gør vinen til en størrelse, der på en eller anden måde virker ude af balance.

 

Det er nemlig som om, at producenten har forsøgt at tilpasse stilen, så den rammer samme publikum som vinene fra de nordligere spanske egne – eksempelvis midtlandet.

 

Tempranillo, som er blandt de fire forskellige druesorter, der indgår i blandingen, skærer rigtig meget igennem, så blødheden fra druer som Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot bliver overskygget lidt for meget.

 

Kr. 110,-

Vinova

 

******