Den alternative tilgang og den nydeligt charmerende duft er det mest interessante ved denne vin.

Grand Noir, Tenuta Poggia al Casano Crespina 2013, Toscana, Italien

 

Her har vi en meget lys toscaner, der tilmed nøjes med beskedne 11,5 i alkoholprocent. Druen hedder Grand Noir, hvilket ellers burde indikere store mørke smage og farvenuancer, men hybrid-druen er i en helt anden kategori.

 

I det store billede har vi en meget let, frisk og spændende nuanceret rødvin. Men der kan være nok så mange nuancer, det hjælper bare ikke alverden, når det ikke ligefrem er nuancer, der falder i min smag.

 

Det store billede er, at vi har en vin, der mere skinger og syrlig, end den er helstøbt og imødekommende. Og den både niver og brænder i mundvigene, og derfor er det især den alternative tilgang og den nydeligt charmerende duft, der trods alt sikrer en mellemkarakter.

 

Kr. 99,-

Skjold Burne

 

******