Lys og sødmefuld Malaga-vin

Lys og sødmefuld Malaga-vin

Jorge Ordoñez No. 1, Late Harvest Muscat, Malaga, Andalusien, Spanien

 

Malaga-vin var engang meget populært på godt og ondt. Siden har vintypens ry fået ridser i lakken, og det har været svært at hamle op med andre spændende producenter af dessertvin, der er skudt op i alskens lande og vinområder.

 

Den spanske vinmager Jorge Ordoñez har dog ikke opgivet at skabe storartede Malaga-vine, og det gør han i lidt forskellige varianter.

 

Denne, som har fået navnet ’No. 1’ er en ganske lys vin, der er temmelig frisk og frugtrig efter at de sent høstede Muskat Alejandria-druer har lagret på stålfade.

 

Det lyder værre, end det er, når smagsnoterne byder på ’dåse-ferskner’, for det skal mest af alt forstås derhen, at det er en sødmefuld vin med rigtig meget sød frugtsmag. Til prisen er den overordentligt interessant, og den bør ramme rigtig bredt blandt dem, der normalt ikke rigtig gider dessertvinenes lidt klistrede karakter.

 

Kr. 119,-  (50 cl.)

Andrup Vin

 

******

Fik du læst...