Storartet blød bund giver plads til krydderi og power.

Luigi Bosca, Malbec 2013, Lujan de Cayo, Mendoza, Argentina

 

Mit personlige forhold til Malbec-druen har været lidt omskifteligt. I begyndelsen var jeg ikke så tosset med de lidt krydder-tonsede varianter, jeg stødte på, da vinbudgettet skulle svare til en SU. Da der blev mulighed for at give lidt mere for vinene, fandt jeg stor glæde ved de storladne og bløde Malbec-vine, og siden har jeg oplevet et virvar af forskellige oplevelser. Lige fra de skrapt krydrede til de bløde og flot afstemte.

 

I dag er jeg selvfølgelig blevet lidt mere kræsen med vinene, for der bliver alligevel smagt på lidt af hvert. Men en god Malbec er absolut i topklassen, når det virkelig spiller. Og det gør det for producenten Luigi Bosca, der har hjemme i Lujan de Cayo i hjertet af argentinsk vinproduktionen – regionen Mendoza.

 

Bevares, vi er langt fra SU-budgettet, når der skal slippes halvanden hundredekroneseddel. Men vinen er bestemt det hele værd – og mere til. En stor blød og flot Malbec med smuk rolig bund, der er krydret uden at være sprælsk. Bunden giver den ro og balance, der skal til, for at krydderierne ikke bare springer rundt på kryds og tværs – der er plads til det hele. Ikke mindst til at nyde.

 

Kr. 149,95

Theis Vine

 

******