Spillevende Reserva fra Nabal

Nabal Reserva 2018 Seleccion de la Familia 2018 
Spanien, Ribera del Duero 
Rødvin, Tempranillo 
Normalpris kr. 329,-, Set til kr. 329,-  
Otto Suenson 
4 Stj., 94 Pts. 

Det er Balbás-familien, der står bag Ribera del Duero-vinene Nabal, og denne Seleccion de la Familia 2018 viser i høj grad det potentiale, der findes her. Det er en rigtig flot Reserva, der er lækkert balanceret, for selvom den har masser af dybde og bund, så mærker man hurtigt, at druerne kommer fra højt beliggende vinmarker. Den flotte friskhed og syre er nemlig med til at gøre vinen til noget særligt, og samtidig er det med til at give vinen masser af liv, den kan udvikle sig på i de kommende år. Den utrænede vinsmager vil nok foretrække at lade den ligge nogle år i kælderen, så de til tider lidt viltre noter kan falde til ro.