Overraskende fin hvidvin med god frugt og en flot balance mellem frisk syre og god fedme fra fadet.

Intipalka, Chardonnay 2014, Peru

Mens Chile og Argentina leverer fine rødvine og ofte mere anonyme hvidvine, så lader det til, at det forholder sig anderledes i Peru. I hvert fald hos producenten Intipalka, der med denne Chardonnay viser den stærkeste side, vi har oplevet fra dem.

Det er en overraskende fin hvidvin med god frugt og en flot balance mellem frisk syre og god fedme fra fadet. Den sprøde og fint nuancerede Chardonnay-smag giver god plads til indtryk fra fadlagringen, og her rammer Intipalka ganske fornuftigt.

Vinen er vanskelig at få fat på, men hvis du skulle støde på den når du besøger en tysk eller svensk vinhandler, så giv den chancen og få en sjælden oplevelse af en god peruviansk hvidvin.

Kr. 73,50
Peru Weinversand

******