Franske inspirationer fra Østrig

Scheiblhofer The Legends 2021 
Østrig, Burgenland 
Rødvin, Cabernet Sauvignon/Syrah 
Normalpris kr. 199,95, Set til kr. 134,25 
Andrup Vin 
3 Stj., 88 Pts. 

Scheiblhofer laver generelt kraftige vine med et tydeligt præg af nye egetræsfade. Sådan er det også i The Legends, der er en hyldest til de franske vintraditioner. Det gælder både druesorter og fadlagring, der sker i nye, franske egetræsfade. I modsætning til mange af Scheiblhofers øvrige vine, er der en anden lethed og tilgængelighed over The Legends, men egetræsfadene sætter stadig et markant præg. Det giver en ru og robust indpakning af de fine frugter, og kombinationen mangler en smule i balancen. Der sker hurtigt noget i glasset, når The Legends får luft, men det er ikke helt nok til, at den folder sig helt ud. Et par år i kælderen kan gøre underværker.