Fint smagsmæssigt flow, men det er hverken rigtig friskt eller rigtig blødt.

Domus by Uby, Rosae, Sud-Oeste, Frankrig

 

Nogle gange er rosé-vine en blød oplevelse, og andre gange er det lidt skarpere og mere syrligt. Denne rosé har en god bund, der stadig er tilsat en vis form for syre, og det giver en god balance, men også en lidt omskiftelig oplevelse.

 

Vinen har en god fylde og klare smagsnoter af jordbær og hinbær. Men samtidig er der en friskhed, der gør, at vinen ikke helt bekender kulør. Den er med andre ord mere en ’hverken-eller’ end en ’både-og’-vin.

 

Jeg havde gerne set, at den trak tydeligere i den ene eller den anden retning, men glæder mig samtidig over, at der er et fint smagsmæssigt flow.

 

Kr. 69,-

Propperiet

 

******