En vin til dig, der ikke kan få det friskt nok, og som vægter syrlighed over fylde.

Saint Roch Le Rose 2015, Rousillon, Frankrig

 

I sydfranske Rousillon finder vi producenten Saint Roch, der står bag denne rosé. Det er en vin med en ganske sart rosé-farve, og smagen stemmer faktisk vældig godt overens med kuløren.

 

Det er nemlig i den sarte kategori, vi bevæger os, og det kan man så enten udlægge sådan, at det er en småsur syrling – eller at det er en super frisk rosé-vin. Det er lige præcis dér, at den enkelte vinnyders individuelle smag gør forskellen på, om vinen hælder til den positive eller den negative side.

 

For mit vedkommende kunne lidt mere bund og runding i smagen have været en stor fordel, og det er som om, at eftersmagen viser, at druerne har det i sig. Jeg kunne godt have brugt mere af den lange og runde eftersmag i førsteindtrykket, for det er lidt en vin, der passer til en omskrivning af den gamle floskel ’man skal så grueligt meget igennem, før det bliver godt…’.

 

Kvaliteten er i orden, og kan du ikke få din rosé-vin frisk nok, så skal du slå til her. Er du mere til de bløde og runde rosé’er, så gå på jagt et andet sted.

 

Kr. 79,- v/6 stk.

Andrup Vin

 

******