En meget spinkel og tilbageholdende vin, der dog rummer nogle ganske fine og spændende nuancer.

Saronsberg Viognier 2015, Sydafrika

 

Allerede fra opknapningen af denne sydafrikanske Viognier er det klart for mig, at jeg er på udebane. Duften er lidt grim i det, og den varsler en klassisk Viognier med masser af bitre undertoner. Samtidig får duften lov at hænge lidt for markant over vinen, for det varer et godt stykke tid, inden vi smagsmæssigt bliver ledt ad nye veje.

 

Det skyldes først og fremmest, at det er en meget spinkel og tilbageholdende vin, der dog rummer nogle ganske fine og spændende nuancer, der undgår at blive for syrlige.

 

Det giver en vin, der smagsmæssigt er ganske fint afstemt, men hvor den bitre duft og eftersmagens bitterhed får en smule for meget spillerum i helheden, og derfor mangler der altså lige det sidste for, at jeg for alvor kan synes om den.

 

Kr 120,-

Holte Vinlager

 

******