Et sikkert hit til sammenkomster med mange forskellige smagsløg at tilgodese - og mange forskellige smagsindtryk at læne sig op ad. Men ikke en vin, der i sig selv skaber nye krydderier på tilværelsen.

Delicato, Old Vine Zinfandel 2012, Californien, USA

Amerikansk vin kan være kæmpe oplevelser, men nogle gange kan de også enten slå lidt for store slag med halen, eller også kan de blive lidt for pleasende i deres marmelade-agtige alle-skal-kunne-li-mig-stil. Denne Delicato Zinfandel hører mest til sidstnævnte kategori, og det er naturligvis både godt og ondt.

For du går absolut aldrig galt i byen med denne californiske Zinfandel, der er utroligt blød og fuld af fede frugt-fornemmelser fra både bær og blommer. Den kan drikkes hvorsomhelst og nårsomhelst (næsten), og den vil være en pæn nydelse for de fleste.

Hvis du forventer en klassisk Zinfandel-smag, så vil du dog savne noget kant og krydderi i marmeladeglasset, for det er både vinenes styrke og svaghed, at den er så fokuseret på, at ingen må føle sig trådt over tungen, at den heller ikke tør gå sine egne veje.

Et sikkert hit til sammenkomster med mange forskellige smagsløg at tilgodese – og mange forskellige smagsindtryk at læne sig op ad. Men ikke en vin, der i sig selv skaber nye krydderier på tilværelsen – den mingler sig godt ind mellem alle de andre, men løfter aldrig rigtig ansvaret på sine egne skuldre.

Kr. 50,-
Super Brugsen

******