Alvear Solera 1927 ; Dessertvin ; Montilla-Moriles ; Andalusien ; Spanien ; ★★★★★★ ; Kr. 149,-.

Alvear Solera 1927, Montilla Moriles, Spanien

Dessertvin, Montilla-Moriles
Andalusien, Spanien
★★★★★★
Kr. 149,- (37,5 cl)
Andrup Vin

 

Denne uges onsdagsportvin er slet ikke nogen portvin. Men vi er i den samme boldgade, for det er en sødmefuld dessertvin, der stort set klarer enhver dessert uanset indholdet af sukker og sødestads.

 

For det er voldsomt sødt, uden at det nærmer sig at blive vammelt. Det er det, der gør denne vin til noget ganske særligt, for mens andre søde dessertvine næsten kan gøre ondt i svælget, så har vi her en meget ren smag af tyktflydende rosin. Balancen er tilpas afstemt til, at sødmen slipper hurtigt, og derved undgår vinen at sætte sig fast i smagsløgene og præge oplevelsen længere end at det stadig er rart.

 

Den balance finder jeg ret sjældent i vine, der er så søde som denne, og det gør Alvear Solera til et rigtig positivt og lækkert bekendtskab.