fredag, april 16, 2021
Søde onsdags-sager: Klasse-vin fra Australien

Søde onsdags-sager: Klasse-vin fra Australien

Epitome Late Harvest Riesling 2016, Adelaide, Australien

 

Nogle dessertvine kan være så søde, at de næsten skærer i tænderne og efterlader en krads sirups-fornemmelse i halsen. Det kan være en jungle at finde den dessertvin, der kan hamle op med de sødeste lækkerier på bordet, uden at den klistrer mund og svælg sammen.

 

Men australske Epitome formår altså at klare den sag. Det gør de med en vin, der kun bliver produceret i helt udvalgte årgange, når muligheden for at høste Riesling-druerne sent – med top-resultat – er tilstede.

 

Det foregår i Adelaide i det sydlige Australien, og jeg skal da ellers lige love for, at alle vurderinger har siddet lige i skabet, da producenten lurede 2016 som et år, hvor modningen af druerne berettigede til en Late Harvest (sen høst).

 

For det er knaldhamrende sødt, men det er samtidig på en frisk måde. Balancen sidder lige i skabet, så det ikke bliver hverken vammelt eller tungt, selvom det er sødt som bare pokker.

 

Det lille huskeråd omkring dessertvin er jo, at desserten aldrig må være sødere end vinen. Denne dessertvin går fint i spænd med rigtig søde desserter og giver et eksklusivt prik over i’et – til en lidt høj med meget fornuftig pris.

 

Kr. 149,- (37,5 cl.)

Andrup Vin

 

******

Fik du læst...