Allerede i første indtryk er det en meget kraftfuld og blød vin, der har en voldsom smagsmængde og en massiv krydderi i den lange eftersmag.

Senorio Nevada Barrica Syrah Seleccion 2009, Granada, Spanien

Vine fra det sydligste Spanien er almindeligvis i kategorien dessertvine eller søde vine. Men selvfølgelig produceres der også både røde og hvide vine, og Senorio Nevada er en af producenterne, der hører hjemme nær byen Granada.

Her forsøges der med flere forskellige druesorter og druekombinationer, og denne Syrah fra 2009 er en vældig kraftig én af slagsen.

Allerede i første indtryk er det en meget kraftfuld og blød vin, der har en voldsom smagsmængde og en massiv krydderi i den lange eftersmag. Vinen udvikler sig i munden og bliver nærmest stærk og lidt lakrids-agtig, og det stiller krav til, at man kan rumme så mange og så heftige smagsnuancer.

Det er en vin, der helt sikkert vil skabe jubel hos dem, der er til de kraftigste banditter, men flertallet vil nok finde vinen for voldsom, og den står ikke stærkt som alene-vin til nydning uden mad – og som ledsager til middagen skal der være power i de kulinariske udskejelser, hvis ikke Senorio Nevada skal overdøve smagen.

Kr. 199,-
D-wine

******