Marche er hvidvin, rødvin, hvide strande og fredelige, charmerende småbyer.

Den italienske vinregion Marche ligger i den østlige del af landet. Det er et område, der ligger i midten af landet – en anelse mod Nord – med Ancona som den største by. Den er omkrandset af Toscana, Umbria, Emilia-Romagna og San Marino, og det er et område, der byder på meget blandede vinindtryk – oftest af de rigtig fine.

 

Hvidvine på Verdicchio-druen er nok noget af det mest bemærkelsesværdige ved Marche, men der produceres også rødvine af høj karat. Det er særligt druesorterne Montepulciano og Sangiovese, der gør sig godt her, og de findes ofte i en god blanding, hvor Sangiovesens tørre syre bliver modsagt af Montepulcianos frugtrige sødme.

 

Marche er et fantastisk bud på en ferie, hvor du både vil opleve vin, strand, ro og det ’ægte’ Italien, hvad det så end er. For der findes formidable strandområder ud mod Adriaterhavet og der findes masser af spændende byer at gå på opdagelse i, hvor storbyernes stress og jag er jaget væk, og hvor der i stedet er masser af fred og idyl.

 

Nyd Marche – og ikke mindst vinen derfra. Du finder en oversigt over alle de vine fra Marche, som vi har anmeldt ved at klikke lige her.