Først og fremmest en atypisk Tempranillo, men dernæst en temmelig klassisk spanier på den gode måde.

Bodegas Volver Tinto 2013, La Mancha, Spanien

 

I det centrale Spanien finder vi La Mancha-området, der byder på varme vine og på klassiske spanske krydderi-bomber. En stor del af området er tørt og solrigt, og det giver naturligt nok nogle kraftfulde vine med masser af smag i flere retninger.

 

Nogle af områdets vine er solmodne og bløde, mens andre er krydrede og rustikke i deres stil. Denne vin er lidt midt imellem, for der er både masser af krydderi og power, men også en fin blød og frugtrig side.

 

Du skal være beredt på, at vinen først og fremmest er kraftfuld og har enormt meget smag. Det gør den ikke skarp, og der er ikke voldsomt meget syre i smagen, men der er rigtig meget frugt, og derfor er Bodegas Volver Tinto først og fremmest en atypisk Tempranillo, men dernæst en temmelig klassisk spanier på den gode måde.

 

Kr. 99,- v/6 stk.

Andrup Vin

 

******