Tøsetorsdag: Tenuta Iozzolini Lumare 2017 ; Rose ; Blend ; Calabria ; Italien ; ★★★★★☆; Kr. 89,-.

Tenuta Iozzolini Lumare 2017

Rose ; Blend
Calabria ; Italien
★★★★★☆
Kr. 89,-
Høj Larsen Vinimport

 

Bare fordi det er en rosé, behøver den jo ikke at gå ind i kategorien ’Tøse-torsdag’. Men det gør den – med stor streg under ’tøse’. For det er en rosévin, der falder lige i min tøsede og lyserøde smag, hvor man næsten fornemmer det lyserøde tyl-skørt svinge om benene. Farven er ellers i den mørke og dybe rosé-kaliber, men allerede i duften er der sødme og velbehag. Smagsmæssigt er vi faktisk ret tæt på saftevand, og nogle vil måske finde den for blød og sødmefuld. Men har man en sød vin-tand og er man lidt af en tøsedreng, der af og til kan lide at tingene ikke bliver for muskuløse og voldsomme, så er der masser af lækkerier, friske bær fra haven og en sød og blød rundhed i smagen på denne italiener.