Todoroff muskat******

Kr. 79,-
Eventyrvin

Todoroff Gallery Muskat 2013
Faste læsere på Flaskehalsen ved, at der skal meget til, hvis vi skal lade os imponere af en hvidvin. Men når det sker, så er vi heller ikke bange for at råbe højt om det. Og for dælen hvor er dette en lækker hvidvin i Todoroffs mellemklasse-sortiment. En Muskat der fylder glasset med masser af smag, duft og lækkerhed, og der er ganske enkelt ikke en finger at sætte på den.

Det er friskt og fyldigt på samme måder, og der er fuldt knald på alle nuancer. Det er en af de sjældne hvidvine, der bare er så stor i sin smag, at den ikke står tilbage for sine røde halvfætre. På flere måder tænker jeg på lækre fede Riesling-vine fra Alsace, når jeg smager denne, og der er ikke den store tvivl om, at den lang tid frem i tiden vil være blandt topvinene på min hvidvins-hitliste.

Før vi søgte ind under overfladen på bulgarsk vin havde vi en fornemmelse af, at vi ville opdage enkelte lækre rødvine. Men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi skulle forelske os så massivt i en hvidvin.