16,5% alkohol, og det bliver der ikke lagt skjul på.

Muro Santangelo 2011, Gioia del Colle, Primitivo, Puglia

 

Er du vanvittig, hvor er der meget smag og power i denne vin, der kan tage pusten fuldstændig fra dig. 16,5% alkohol er voldsomt, og selvom vi oftere og oftere støder på rødvine med meget høj alkoholstyrke, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med at smagen bærer voldsomt præg af det.

 

Det gør den dog i denne Muro Santangelo Gioia del Colle Primitivo fra 2011, og det gælder både på godt og på ondt. For det er virkelig sjældent opleve en så stor dybde i smagen, og samtidig en så markant fedme, som vi finder her. Samtidig bliver det også for meget af det gode, og det er som om, at det er en vin, der kører på konstant overdrive.

 

En rigtig flot vin med usædvanligt meget smag i alle nuancer og afkroge – og det betyder at det bliver voldsomt med voldsomt ovenpå, og den storladne stil drukner lidt i sin egen lækkerhed.

 

Kr. 229,-

Gallovini

 

******