Sprælsk med blide undertoner

Corimbo 2019 
Spanien, Ribera del Duero 
Rødvin, Tempranillo 
Normalpris kr. 229,95, Set til kr. 279,95  
Philipson Wine  
4 Stj., 94 Pts. 

Jeg var rigtig godt tilfreds, da jeg smagte 2018’eren af Corimbo-vinen fra vinhuset Roda. Og 2019’eren følger op i samme stil og på samme høje kvalitetsniveau. Det er en vin med klassiske Ribera del Duero-vibes, der er godt sammensat i en markant fadlagring, uden at fadpræget overtrumfer den frugtige og naturlige stil. Vinstokkene er omkring 20 år gamle, og de giver en vin, der er mere sprælsk i duften end i smagen. For mens krydderier og frugt hvirvler rundt mellem hinanden i næsen, er smagen præget af en god portion mørke krydderier og en lille fornemmelse af fine, runde frugtnoter. Velskabt og velgjort.