Dona i mange forklædninger

Dona i mange forklædninger

Dona Ermelinda Branco, 2014, Palmela, Portugal

Dona Ermelinda Branco er en hvidvin, der tager sig vidt forskelligt ud, alt efter hvordan du serverer den.

Ved stuetemperatur er det en hvidvin i den tunge og fede ende. Den er nærmest cremet, og selvom det helt klart er sødmen, der er mest fremtrædende, er den til at håndtere.

Lidt under stuetemperatur er den optimal, for her bliver sødmen aldrig vammel eller vulgær, men pas også på med at nappe den direkte fra mad-køleskabet, for så forsvinder en stor del af vinens smækre og fyldige krop.

Det er en vin med en dejlig varme, og man fornemmer et godt friskt modspil til sødmen, når man når frem til eftersmagen.

Alt i alt betyder det, at der er tale om en interessant og anderledes vin – på den ganske gode måde.

Kr. 65,-
Adelino

******

Fik du læst...