Chile Rødvin | Cabernet Sauvignon Normalpris kr. 149,95 for 3 ltr ★★★★★★ | Meny, Spar

Santa Rita 120 Reserva Especial 2018

Chile
Rødvin | Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 149,95 for 3 ltr
★★★★★★ | Meny, Spar

 

Chile har altid kunnet noget særligt med at skabe dejlige vine til lavpris. Efterhånden har chilenerne også fundet en måde at markere sig indenfor de dyrere og mere komplekse vinoplevelser, men at der stadig er plads til de prisbevidste vine vidner denne Santa Rita 120 Reserva Especial i allerhøjeste grad om. Til en pris, der svarer til 37,50 for en flaske, får du her 3 liter saftig, krydret og superdejlig rødvin, der er sat sammen med en blød bund, der giver plads til masser af nuancer og finesse. Der er krydderier, som vi kender det fra lidt dyrere Cabernet Sauvignon-vine, og det hele er afstemt, så man ikke sidder tilbage med fornemmelsen af de missmage, der nogle gange optræder i billigere vine. Det her smager rigtig godt, det smager af vin, der koster væsentligt mere, og det smager rigtig godt på en måde, hvor alle kan være med, uanset om de er vinkyndige eller bare gerne vil have et rart glas at servere til festlige lejligheder eller til hverdagens velskabte frikadeller.