Casal de Ventozela Vinho Verde Espadeiro 2024
Portugal, Vinho Verde
Rosé, Espadeiro
Normalpris kr. 139,-, Set til kr. 64,50
Vinimondo
6 Stjerner – Kvaliteten overgår prisen med mange længder
94 Pts. – Lækker
Det er sjældent man tænker på Portugal som noget af det første, når man tænker på god rosé-vin. Men for mit vedkommende er denne formidable rosé en stor gamechanger, for her får du super lækker rosé med lette røde frugter, sprød syre og en uendelig mængde charme – endda til en meget flot pris. Casal de Ventozela har tidligere imponeret mig med sprød hvidvin, og her overgår det familieejede vinhus i Minho-området sig selv. For med udgangspunkt i den lokale rødvinsdrue Espadeiro, der normalt giver lette og sprøde rødvine, er denne rosévin fuld af sommerfornemmelse, læskende og tørstslukkende charme og masser af fine og finurlige bærnoter. Det er ikke en rosé til dig, der gerne vil have sødme og volumen i dybden, men det er en virkelig lækker vin til dig, der efterspørger friskhed og et cool og knasende sprødt udtryk. Jeg er vild med den.