Marcel Amance Pinot Noir 2023
Frankrig, Vin de France
Rødvin, Pinot Noir
Normalpris kr. 139,95, Set til kr. 49,95
Supervin
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen
88 Pts. – Gennemsnitlig
Jaja, når vi taler Pinot Noir, vil de fleste gerne have en uendelig dybde, en helt slank og elegant overflade – og en eftersmag, der varer længere end vinens lagringsperiode. Den slags koster mange af de dersens penge, som de fleste også gerne vil beholde lidt af til sig selv. Og vil man gå på kompromis med nogle af de kvalitative elementer, så er Marcel Amance faktisk et ret flot bud. Det er blid, blød Pinot Noir, der har sin egen stil, og som med sin diskrete fylde og alligevel nærværende frugt, er et rigtig fint glas. Marcel Amance beviser, at en vin til en tilbuds-50’er absolut ikke behøver være ligegyldig.