Truchard Vineyards Cabernet Sauvignon 2018
USA, Californien
Rødvin, Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 219,-, Set til kr. 150,-
Scandinavian Wine and Chocolate
4 Stjerner – Pengene værd
91 Pts. – Fornuftig
Kan amerikansk rødvin blive for voldsomt og storladent? Eller skulla man snarere spørge: Kan det blive andet end stort og voldsomt? Truchard Vineyards viser faktisk et ganske fint niveau med denne Cabernet Sauvignon, der har fået en god håndfuld år til at samle sig, og som alligevel stadig står med en fornuftig syre. Det er dog den massive frugt, der fylder mest – og den fylder meget. Er du til store californiske armbevægelser, men nikker du samtidig anerkendende, når det hele ikke går op i solbærmarmelade og tyngde, så er det her ikke så tosset endda.