Portugal, Porto, Douro
Dessertvin – Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz m.fl.
Normalpris: 509,95 kr. – Set til: 269,95 kr.
Supervin
96 Pts – Mageløs
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen
-> Real Companhia Velha
Der er noget særligt over Vintage-portvin. Eller … det kan der i hvert fald være. For det afhænger naturligvis af årgangen, og af om den er klar til at blive drukket. Real Companhia Velha er det ældste vinhus i Portugal, og derfor er det ikke nogen stor overraskelse, at de har styr på, hvordan man skal håndtere sagerne. 2013-årgangen er kølig og klassisk, og det giver en flot balance og en lang levetid på denne portvin, der sagtens kan ligge i op til 40 år under de rette betingelser.
Når man smager på den nu og her, har den allerede en helt særlig autoritet over sig. Bevares, den skal have luft, omsorg og behandles med respekt, inden den skænkes i glas, men så viser den sig frem med en mørk og koncentreret stil, der både rummer ro, tyngde og balance. Det er kraftfuldt uden at. blive tungt, og det er elegant uden at blive fornemt på den overfladiske måde.
Det er en portvin, der fungerer fantastisk til blåskimmelost, chokolade, nødder og julemad, hvor den koncentrerede stil får lov at lægge arm med de kraftige smagsindtryk, den skal matche. Men den gør sig også formidabelt som et lækkert hyggeglas, når vintermørket de kolde aftener giver lyst til lidt varme og hygge.
Duften byder på mørke bær og krydderier, og både kakao og lakrids lægger sig i de dybere lag af aromaen, hvor de får lov at udvikle sig helt ind i den lange og flotte eftersmag. Det er en portvin, der smager fortrinligt for dig, der ikke har den store forstand på portvin, men blot kan lide, når det er velskabt. Og til dig, der er lidt mere i feinschmecker-kategorien er der også masser af lækre nuancer og flader at gå på opdagelse i.
