Det er en ret speciel hvidvin på den interessante og overvejende positive måde.

Santi Vigneti di Monteforte Soave Classico 2015, Veneto, Italien

 

I den norditalienske Veneto-region skabes der masser af spændende hvidvine, og denne Soave Classico er en af dem.

 

Den er lavet på Garganera-druer og har lagret syv måneder på stålfade. Det giver en meget naturlig og ærlig frugtsmag, der både har en god fylde og et friskt bid af syre.

 

Det er i den friske ende, det vi oplever her, så selvom der er en smule bitterhed i kroppen af vinen, og selvom vi er i den syrlige kategori, så er det en vin, der med sin flotte fylde og brede eftersmag bliver løftet fra det gennemsnitlige.

 

Det er en ret speciel hvidvin på den interessante og overvejende positive måde, og den har en klar charme, selvom den primært er til dig, der kan lide friske hvidvine.

 

Kr. 49,95

Vin med mere

 

******