Smagsbasse, der bare tæsker igennem med sin saftige og bløde stil.

Antale Rosso Salento 2015, Puglia, Italien

 

I det sydlige Italien finder vi området Salento, hvor denne blandingsvin på alt godt fra omegnen er produceret. Det er en vin, der vil sortere dem fra, som ikke gider alt for storladne og sødmefulde frugtbasser, men alle dem, der gerne vil have det blødt og omfavnende, vil elske den.

 

For det er en meget mørk og enormt fyldig rødvin, der kan betegnes som en decideret smags-basse, der bare tæsker igennem med sin saftige og bløde stil. Der er masser af smag og også en nydelig krydret afrunding på vinen, så de fleste danske vinnydere, der gerne vil have noget nemt tilgængeligt i glasset, vil glæde sig.

 

Det er klart, at du vil blive skuffet, hvis du leder efter små fine nuancer og finesser, der prikker let i venstre midte af ganen og river en smule i fjerde smagsløg til højre, for dette er en vin, der giver dig et kærligt, vådt og blødt smækkys, der fylder hele munden på samme tid.

 

Kr. 59,95 v/12 stk.

Skovgaard Vine

 

******