Italienske bobler savner balance

Guerrieri Spumante Bianco Extra Dry 
Italien, Marche 
Bobler, Chardonnay 
Normalpris kr. 129,95, Set til kr. 119,-  
Andrup Vin 
3 Stj., 88 Pts. 

I Italien er det ret udbredt at lave mousserende vine efter den såkaldte Charmat-metode. Her skaber man boblerne i store tryktanke, i stedet for at lade dem udvikle sig ved andengæring i flasken. Det er lidt billigere, og derfor kan du ofte finde italiensk Spumante til en pris, der er noget lavere end Champagne. Smagsmæssigt skal man da også lede lidt efter de rigtig fine af dem, og selvom Guerrieri gør det fornuftigt nok, så savner jeg noget elegance og balance. Det er en extra dry, hvilket indikerer, at der er lidt mere sødme, end der er i de normale tørre bobler, men man fornemmer det ikke ret meget, for vinen har en lidt for markant bitterhed til, at der er samling på sagerne.