Blend af Chardonnay og Aligoté

Veuve Ambal Cremant de Bourgogne Blanc de Blancs Brut NV 
Frankrig, Bourgogne  
Bobler, Chardonnay/Aligoté 
Normalpris kr. 169,95, Set til kr. 119,95 
Supervin 
4 Stj., 90 Pts. 

Veuve Ambal laver spændende Bourgogne-bobler, og med et prisniveau, hvor de fleste kan være med, er det værd at holde et vågent øje med flaskerne derfra. Jeg har for nylig smagt husets rene Chardonnay-bobler, der faktisk var ganske fine. Her er det en Blanc de Blancs Brut, hvor Chardonnay-druerne har fået selskab af Aligoté-druer. Det er de små nuancer, der gør forskellen på de to Veuve Ambal-bobler, og selve kvaliteten af vinene er identisk. Når jeg alligevel giver et enkelt point mindre til denne, er det kun et udtryk for, at jeg er mere til den rene og fine Chardonnay-variant, mens Aligoté-druerne i denne giver et – til min smag – unødvendigt twist af noget lidt urtet.