Virkelig mange flotte elementer, der kunne have givet en vin i absolut topklasse, hvis bunden var fulgt med.

Prinsi Azenda Barbaresco Fansonni Riserva 2008, Piemonte, Italien

 

Det er en meget lys og let brunlig kulør, som denne vin inviterer indenfor med. En Barbaresco, der gerne vil en masse, og som også kan en masse.

 

Jeg kunne godt savne en smule krop og bund i smagen, for det ville give lidt mere plads til, at de mange spændende nuancer kunne folde sig ud og gøre sig bemærkede. For der er både friske, frugtrige, fyldige og elegante noter undervejs i smagen, hvor vi kommer vidt omkring i de lidt køligere italienske vin-nuancer. Det er super charmerende og lækkert.

 

Men når der samtidig mangler den solide bund, som kan binde tingene sammen, så bliver det på nippet til at blive lidt forvirrende. Det er synd, for der er virkelig mange flotte elementer, der kunne have givet en vin i absolut topklasse.

 

Kr. 199,-

Høj Larsen Vinimport

 

******