Vældigt fuld af sødme, men i rette sammenhæng er det en meget fornuftig drik.

Limoncetta di Sorrento, Italien

 

Jeg har taget tilløb mange gange til at smage på denne knald-gule italienske citron-likør. En forventning om en lidt klæbrig og sødlig masse med en lidt syntetisk syre, er hvad der slår mig, når jeg betragter væsken bag flaskens glasvægge.

 

I glasset er det dog noget mere appetitligt. Med masser af is bliver der lagt en dæmper på sødmen, og i stedet får den fine blanding af syre og sødme lov at træde i karakter.

 

Alkoholprocenten er højere end likør-status med sine 30%, så vi er nærmere halvvejs i retning af en citrus-snaps, men alt det er jo bare ord. Det er smagen, der tæller, og her vinder Limoncetta di Sorrento altså nogle af de kampe, som den taber på sit umiddelbare indtryk.

 

Det er en meget alsidig flaske, der både kan bruges til at mikse i andre drinks, eller som kan nydes direkte over isterninger. Ganske fin og fornuftig.

 

Kr. 95,-

Købt i Italien

 

******