Lige en tand for simpel, men det ændrer ikke på, at vi har at gøre med en vin, der vil medføre anerkendende nik hos størstedelen af danske mellemklasse-vinnydere.

OPI Malbec 2013, Mendoza, Argentina

2013-versionen af Rodolfo Sadler-vinen OPI på den argentinske heltedrue Malbec. Det er en vin, der repræsenterer Malbec ganske fint i forhold til prisniveauet, og det er en både rund, mild, blød og fin Malbec.

Ofte kan Malbec-druen noget næsten magisk, når den lykkes hundrede procent. Så har den en helt fænomenal blanding af frugt og friskhed samt krydderi og rundhed. For at opleve det skal vi nok et prisniveau eller to højere, for der er denne vin lige en tand for simpel, men det ændrer ikke på, at vi har at gøre med en vin, der vil medføre anerkendende nik hos størstedelen af danske mellemklasse-vinnydere.

Det er let tilgængeligt og der er ikke nogen voldsomme nuancer i smagen, der får vandene til at dele sig. Det kan betyde, at nogle vil opleve vinen kedelig, men hvis du er til masser af blød frugt med et godt krydder-touch i kæben, så vil du garanteret nyde denne vin.

Kr. 59,95
Skovgaard Vine

******