Det er dælme en lækker flaske fransk vin til en lav pris.

Montalcour, Costieres de Nimes 2016, Rhone, Frankrig

 

Rhone-vine kan dele vandene, for de blødeste af dem får nogle gange hug for at være for bløde, mens de skarpe af dem får hug for at være for skarpe. Jeg hører til dem, der er mest tilhænger af de bløde og fyldige vine, og sådan én er denne.

 

Montalcour er skabt på druerne Syrah, Grenache og Cinsault, og det er dælme en lækker flaske fransk vin til en lav pris. Der er krydderier, tanniner og syre, men i en grad, som er til at have med at gøre.

 

Det overskyggende i smagen er solmodne og mørke frugter, der leder frem mod en smag af lakrids dybt inde i eftersmagen.

 

Det gør det overordnede billede af vinen vældig fornemt – ikke mindst til prisen.

 

Kr. 55,-

Import: Nørholm Vin

 

******