Fornem dybde i frisk portugiser

Quinta do Regueiro Barricas 2021 
Portugal, Vinho Verde 
Hvidvin, Albariño 
Normalpris kr. 200,-, Set til kr. 175,- 
Vinova 
5 Stj., 94, Pts. 

Vinho Verde er normalt ensbetydende med knivskarp syre, og jeg elsker det. Det kan Regueiro godt finde ud af, men et par af husets vine bliver også fadlagret, og det giver helt nye dimensioner. Normalt er det lidt af en synd (i min verden) at pille den sprælske syre ud af en druesort som Albariño, men når det gøres med den ekspertise, som Regueiro besidder, giver det mening. Deres Maturada er fantastisk, men den koster også en tand mere. Skal du tage et lille skridt på vejen for at smage top-komponeret Albariño fra fad, er det her et rigtig lækkert skridt.