Italien er et mægtigt vinland. Alt for mægtigt til, at det kan beskrives i en enkelt artikel. Derfor vil du også i årets løb kunne komme lidt tættere på de enkelte områder i Italien, og dette er nærmest en slags guide for begyndere.
For man hører af og til folk sige, at de godt kan lide italienske vine. Men det er jo nærmest som at sige, at man godt kan lide musik. Det betyder ikke, at opera-elskeren nyder black metal – og det betyder ikke at et glad dansktopansigt nødvendigvis synes, at avantgarde jazz er henrivende.
Ligeså forskellig er italiensk vin. Og det er ikke muligt at give den helt korte guide til, hvad du skal søge, hvis du ønsker det ene eller det andet. Dog er det en god lille tommelfingerregel, at jo længere sydpå, du bevæger dig, jo sødere, mørkere og rundere er rødvinene. På samme vis er hvidvinene oftest mere friske og nuancerede i nord, end det gør sig gældende i syd.
Men det er kun pejlemærker, for der er så meget mere til italiensk vin, end forsimplede guidelines. For du kan også finde store, tunge og solmodne vine i nord – eksempelvis Amarone-vine og Ripasso’er. Barolo kan i sig selv være ret forskellige i deres udtryk, og derfor er særligt de nordlige egne svære at beskrive med få ord.
Nemmere er det, når vi bevæger os ned til de sydligste egne. I Puglia er det næsten altid mørke og bløde vine med masser af sol, sommer og sødme. De er typisk lavet på Primitivo-druen, der er identisk med den amerikanske Zinfandel, men de kan også være på Nero d’Avola eller Negroamaro, som også er druer, du finder på Sicilien.
I området omkring Napoli finder du mange spændende vine på den mægtige og monstruøse Aglianico-drue. Området her hedder Campania, og de byder på en række af mine favoritvine fra Italien – om end det nogle gange kan blive for tungt og voldsomt.
Toscana er ofte stramme og syrerige vine på Sangiovese-druen. Min kære broder plejer at betegne smagen som ’at sætte tungen på en solvarm teglsten om sommeren’, fordi syren trækker mundvandet ud af smagsorganerne. Det er der nogle, der elsker – andre bryder sig ikke om det. Men Toscana kan også være andet – for eksempel kan du gå efter en Supertoscaner, der typisk er lavet på franske druesorter, ligesom vine fra det lille Bolgheri-område typisk er en blanding af Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot, hvor du får en spændende blanding af blødhed og de mere klassiske Toscana-kendetegn.
I Veneto omkring Verona finder du ikke bare Amarone-vine, men også en masse andre vine, der kan minde om Amarone. Druerne Corvina, Rondinella og Molinara er den hellige opskrift på en Amarone, og hvis du nyder lignende vine, der er skabt lidt udenfor det andægtige område, så skal du eksempelvis gå efter en Valpolicella Classico Superiore.
Du kan også snuppe en Ripasso, hvor druerne har fået lov at løbe en ekstra gang gennem produktionsapparatet for at samle smag fra kviste, kvas og kerner fra Amarone-produktionen.
Italien er et slaraffenland af spændende rødvine, men lad dig ikke snyde i forhold til hvidvine. Her er der også lækkerier at finde, og jeg er i de seneste år blevet meget glad for italiensk Chardonnay, der i mange tilfælde har en stor, blød og flot fylde. Helt i nord er der spændende Pinot Grigio – eksempelvis fra området Alto Adige (eller Südtirol).
Det er bare at gå op opdagelse – Italien har enormt meget vin at byde på – i alle tænkelige retninger.
