Le Olle er en virkelig flot vin, der har en fornem fylde, men som stadig rammer en flot balance mellem syren og den frugtfulde sødme.

Le Olle, Lenotti, Veneto, Italien

 

I det nordøstlige Italien finder vi Veneto-regionen, der nyder mange af de samme anerkendende roser som andre vine i nærheden. Denne vin er produceret på Corvina og Rondinella, som er de samme druer, der også ligger til grund for Amarone-vinene. Her oplever vi ikke den samme tyngde, men til gengæld en stor alsidig charme.

 

Le Olle er en virkelig flot vin, der har en fornem fylde, men som stadig rammer en flot balance mellem syren og den frugtfulde sødme. Det er med andre ord en sikker succes i det brede publikum, for den går ikke hele vejen i én bestemt retning.

 

Det betyder også, at feinschmeckerne nok vil finde den lidt for anonym, men for alle, der bare elsker at elske vin, vil dette være en vidunderlig oplevelse. Vi er ret pjattede med den, men må også erkende, at prisen på 125 kroner måske er en snas i overkanten.

 

Kr. 125,-
Vinmedmere

******

 

TESTVINDER – BEDSTE VIN, UGE 2, 2015