Det er en helt okay vin, der til den tungeste og mest gennemtrængende julemad kan være en smule for spinkel.

Speri, Valpolicella Classico 2013, Italien

Den typiske norditalienske Valpolicella-frugt står i kø for at springe ud af halsen på denne Speri. Det er en vin, der sniger sig fint udenom at blive tung, selvom der er masser af frugt, og selvom den aer tungen lidt mod hårene, så bliver den aldrig hverken sur eller besk.

Det er en helt okay vin, der til den tungeste og mest gennemtrængende julemad kan være en smule for spinkel.

Hvis du dropper de brunede kartofler og alt det andet, der fylder godt op i den søde tand, så kan den imidlertid være et godt alternativ, men den risikerer at blive kvalt i karamelstads, hvis den skal hamle op med hele molevitten af juletraditioner.

Kr. 109,95
Philipson Wine

******