Mørke og modne bær i slutningen af smagen, og generelt er det en vin, der pleaser de fleste.

Mammoth Zinfandel 2016, Puglia, Italien

 

Det er stort og blødt, det der gemmer sig i denne Mammoth-flaske. En sand mammut-vin med tyngde og fedme, og mange vil garanteret synes, at det er vældig charmerende.

 

Vinen har et lille skær, og smagsmæssigt er det først og fremmest marmeladeagtigt, når de små elementer af krudt-duft har fortaget sig.

 

Der er mørke og modne bær i slutningen af smagen, og generelt er det en vin, der pleaser alle dem, der gerne vil have en ukompliceret vin-oplevelse.

 

Jeg savner en smule mere karakter og personlighed, for det kommer til at virke lidt konstrueret og lidt for tilrettelagt efter, at den brede og bløde målgruppe skal tilgodeses.

 

Det gør ikke Mammoth til en dårlig vin, men blot til en vin, der må nøjes med at være i den gode del af de gennemsnitlige.

 

Kr. 65,-

Andrup Vin

 

******