Klassisk Pomerol klar til nydelse

Chateau Grate-Cap Pomerol 2014
Frankrig, Bordeaux
Rødvin, Merlot/Cabernet Sauvignon/Cabernet Franc
Normalpris kr. 389,95, Set til kr. 199,95
Supervin
4 Stjerner, 95 Pts.

Det er på den ene side så ærkeklassisk Bordeaux, det kan blive – og på den anden side er det Bordeaux med en flot åbning til os, der ikke helt har lært at sætte pris på Bordeaux-områdets fantastiske egenskaber. En blanding af de klassiske Bordeuax-druer Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, der har ligget siden 2014 og samlet sig sammen til en imponerende blød, kompleks og kompakt åbenbaring. Den kan klare det meste, men med tanniner, der er blødt godt op, og som er fuldstændig integreret i frugten, ville jeg personligt vælge en menu med kød, der er i den lidt lettere ende. Importøren understreger, at vinen kan ligge 10-15 år efter høståret, og derfor skal du lige holde øje med, at det faktisk er der, vi er ved at være. Det er en drikkemoden og lækker Bordeaux, du skal købe for at drikke – og ikke for at gemme i en halv menneskealder mere. Jeg er normalt ikke så fjollet med Bordeaux, men af og til bliver jeg mindet om, hvorfor det har sit magiske ry. Det sker her med forrygende balance, en charmerende lethed og stadig med den karakteristiske dybde.