Mur Mur Ium Cuvee Niels Oscar 2016 ; Rødvin ; Syrah/Grenache ; Rhone ; Frankrig ; ★★★★★★; Kr. 82,50.

Mur Mur Ium Cuvee Niels Oscar 2016

Rødvin ; Syrah/Grenache
Rhone ; Frankrig
★★★★★★
Kr. 82,50
Holte Vinlager

Dette er vinen, der lovpriser glæden ved en fin bi-smag. Nåja, indrømmet – det er blot dårlig og plat humor. Og så har det alligevel noget på sig. Danskejede Mur Mur Ium producerer økologisk vin i et område ved Rhone, hvor bierne summer så lystigt, at de har inspireret til vingårdens navn. Jeg har haft fornøjelsen af denne vin i tidligere årgange også, og jeg er ligeså begejstret denne gang. Den er så flot, fin og blød, som jeg husker. En virkelig lækker sag med lidt lakrids mod enden. Den har lidt af det hele på den lækre og smækre måde, hvor den på samme tid er fed og frisk, mørk og let, kraftfuld og let tilgængelig. Der godt nok et halvt år til jul – men du kan sagtens handle ind af denne, for den vil være perfekt til december-maden. Nej, vent – for selvom vinen sagtens kan holde sig helt til december, så kan du næppe selv holde dig fra den, når du først har smagt den første flaske. Det er mums fra Mur Mur Ium.