Ribera del Duero kræver tålmodighed

Resalte Vendimia Seleccionada 2020 
Spanien, Ribera del Duero 
Rødvin, Tempranillo 
Normalpris kr. 179,-, Set til kr. 139,-  
Jysk Vin 
4 Stj., 91 Pts. 

Det er et af de store Ribera del Duero-huse, der står bag denne Vendimia Seleccionada, der typisk er betegnelsen for en vin, der kun laves i de særlige årgange, hvor druerne kan sammensættes til den smag, der skal kendetegne netop denne vin. Resalte har skabt en okay vin, der smager ganske nydeligt, men det er i en afdeling, der er lidt mere robust, end hvad jeg bedst kan lide.

12 måneders fadlagring er ikke alverden, men de franske egetræsfade får ikke desto mindre meget plads til at folde sig ud mellem de ellers markante frugter. Derfor bliver det lidt kompromis-agtigt med lidt af det ene og lidt af det andet, uden at det helt smelter sammen. Giv den nogle års hvile i kælderen, så kan det være, den kryber lidt opad på karakterskalaen.