Cavrine Tenuta La Falcona 2014 ; Rødvin ; Veneto ; Italien ;★★★★★☆; Kr. 69,-.

Cavrine Tenuta La Falcona 2014

Rødvin ; Blend
Veneto ; Italien
★★★★★☆
Kr. 69,-
Høj Larsen Vinimport

Alle der nyder de store og afrundede italienske vine, vil få en rigtig fin oplevelse med denne vin. Den tager afsæt i en charmerende og let tilgængelig stil, hvor der er tonsvis af bær fra haven, der efterhånden suppleres af en frisk syre, nogle powerrige lakrids-nuancer og en flok lette tanniner. Det hele er nydeligt afrundet i både duften og smagen, og selvom det er kraftigt nok til, at der bør serveres smagfuld mad til vinen, så smelter smagen rigtig fint sammen og efterlader et indtryk af en vin, der kombinerer en masse fine nuancer på en fin mellemvej, der tager det bedste af det hele og forener til en nydelig helhed.