Frugtig Syrah rammer bredt

Fabrégue Syrah 2023 
Frankrig, Pays d’Oc 
Rødvin, Syrah 
Normalpris kr. 79,95, Set til kr. 69,-  
Andrup Vin 
4 Stj., 88 Pts. 

Hånd i hånd med den hvide Chardonnay fra Fabregue, er denne vin en del af et fornuftigt makkerpar til festbuffeten. En relativt billig fransk rødvin, der både har dybde, frugt og en krydret fornemmelse. Den gør ikke så meget andet, end det, der er allermest nødvendigt, men det smager egentlig ganske fint. Febregue kunne udmærket være et fornuftigt bud på vinen til festbuffeten, når noget skal fejres med hygge og varieret mad.