Masser af syre men med en smuk og fløjlsblød bund at folde sig ud på.

Governo all Uso Toscano San Leonino 2014, Italien

 

Oh, himmelske Fader. Sådan skal en Sangiovese smage. Efter min smag. Denne toscaner er lige i skabet, for den formår at koble alle de bedste ting fra Sangiovese-druens sære luner, så de understøtter hinanden uden at udslette hinanden, og så de fungerer eminent side om side.

 

Det er en rigtig flot balance, der kendetegner vinen, for der er masser af syre, men også en blødhed og fylde, der medvirker til, at syren får plads og rum til at finde ro og ynde i helheden.

 

Det er muligt, at ægte Sangiovese-fans vil finde vinen lidt for blød og blødsøden, mens fans af mere mainstream-vine vil finde syren for gennemtrængende. Her er der ene og alene jubelstemning over den fantastiske kobling mellem de to nuancer – og alle dem, der ellers ligger og lurer bag glassets kant.

 

Fornem toscaner – intet mindre.

 

Kr. 99,50 v/12 stk.

Laudrup Vin

 

******