Eftersmagen bliver en tand for brysk, men bortset fra den detalje, så er det rigtig fint.

Collier Creek Zinfandel 2015, Lodi, Californien, USA

 

Det er amerikansk efter alle kunstens regler, når denne Collier Creek slynger om sig med stor smag, markante krydderier og masser af saftige bær.

 

Mon ikke de fleste, der har et forhåndsindtryk af amerikansk Zinfandel vil forvente, at det smager nøjagtigt sådan her. For det er den store og flotte bløde smag med en solid bund af vanille fra fadlagringen, der slår igennem i første omgang.

 

Snart derefter bliver der lukket op for krydderierne, og det er vældigt lækkert, men der mangler lige den sidste afstemthed, for at vi når helt op i topklassen. Eftersmagen bliver en tand for brysk, men bortset fra den detalje, så er det rigtig fint.

 

Kr. 79,-

Andrup Vin

 

******