Rigeligt meget fransk friskhed

Bernard Magrez Bleu de Mer Sauvignon Blanc 2023 
Frankrig, Pays d’Oc 
Hvidvin, Sauvignon Blanc 
Normalpris kr. 119,95, Set til kr. 62,95 
Supervin 
4 Stj., 88 Pts. 

Bernard Magrez er et af de store og legendariske navne i Bordeaux. Og der kommer mange store og flotte vine derfra – samtidig med at der er plads til nogle vine, der rammer de mennesker, der er ude efter en hverdagsvin til en fornuftig pris. Bleu de Mer er en serie af vine, der holder sig på et prisniveau, hvor de fleste kan være med, og det smager faktisk stadig ganske fint. Denne Sauvignon Blanc er i den friske og lette ende, hvor det er de syrlige nuancer, der fylder mere end de bløde frugter og blomstrede noter, vi ellers kender så godt fra denne druesort. Det er fornuftigt – uden at være en decideret stor oplevelse.